Båden - Shipman 28


Bådens vigtigste data:

Længde overalt   
Længde i vandlinie   
Største bredde   
Dybgående   
Deplacement (vægt)   
Kølprocent
Kølvægt   
Mastehøjde over dæk   
Areal storsejl   
Areal genua 1   
Areal spiler ca.   
  8,86 m     (29 fod)
  7,15 m     (Målændring feb. 2011)
  2,60 m
  1,55 m
2800 kg
     43
1210 kg
10,70 m
16,00 m2
26,50 m2
60,00 m2





HANDBOK
SHIPMAN 28


BILAG:

Link 01
Tekniske krav til Shipman 28 som standardbåd.

Link 02-24
Håndbogen, der henvises til, er mere end 30 år gammel, hvorfor flere afsnit i denne alene vil have historisk værdi for en del ejere af en Shipman 28.

Link 25
a) Plan med angivelse af ståhøjder i båden samt mål for køjer. b) Opstalt af båden med sejlføring.

Link 26
Isometrisk tegning af båden.

Link 27
Test af Shipman 28.


Bådens historie.

Båden er konstrueret af svenskeren Olle Enderlein i 1969 og blev modificeret i slutningen af 1976. Båden blev først bygget af værftet Fiberman AB i Visby på Gotland. De første både var grønne og forsynet med en Farymann 12 hk diesel med hydraulikdrev. Efter et par år gik værftet konkurs, og den svenske Shipman 28 klub gjorde et stort arbejde for at holde de kommende shipmanejere, der allerede havde forudbetalt en del af købesummen ved bestillingen, skadesløse. Resultatet blev en rekonstruktion i 1974 af værftet nu under navnet Shipman Sweden AB. Samtidig blev båden forbedret. De vigtigste forbedringer var, at cockpitkarmene blev gjort bredere, lønningsliste blev erstattet af aluminiumslister, glasfiberkvaliteten blev væsentligt forbedret, båden blev lys grå og motoren blev udskiftet med en Yanmar YSE 8 hk.

Båden blev nu fremstillet indtil 1977, hvor roret blev gjort større og trimroret fjernet. Produktionen sluttede i 1978, men der er siden bygget adskillige Shipman 28’ere i Irland, og den sidste er næppe bygget endnu!


Køb af båd.

Hvis du påtænker at købe en Shipman skal du være opmærksom på, at der findes to typer. Den "gamle" med Farymann-motor og den "nye" med Yanmar-motor. Der vil selvfølgelig være en prisforskel, men bådene handles som regel til priser, hvor alle kan være med. Der kan skaffes reservedele til begge motertyper. Klubben har ikke kendskab til, at der er gennemtæringer i motorerne.

Dog skal man være opmærksom på, at nogle af de ælste både fra 1969 og årene efter er etableret med en skrueaksel, som kun er 20 mm. Efterfølgende er de nyere både etableret med en skrueaksel som er 25 mm, hvilket honorerer de kravspecifikationer der stilles, såfremt du vælger at lægge en ny motor i båden. Klubmedlem med Bådnr. 264 har fået ny motor ilagt, hvor ejeren har etableret sejldrev for ikke at skulle etablere nyt stævnrør med en 25 mm skrueaksel. Kontakt evt. Shipman 28 Klubben for nærmere informationer.

Glasfiberkvaliteten er grundlæggende i orden, og vi har aldrig hørt om en båd, der har fået glasfiberpest. Indtil 1977 var bådene forsynet med trimror samt et mindre hovedror. Mange har imidlertid selv gjort roret større og tilplastret eller fikseret trimroret. I hvilket omfang det er fordelagtigt at tilplastre trimroret, er der delte meninger om. Masten står på dækket, og på nogle både er glasfiberen her sammentrykket. Dette har imidlertid ingen betydning. Dækket er stærkt nok. For yderlige oplysninger se under menupunktet:  "Spørg os /Tips".


Sejlegenskaber.

En Shipman 28 er en stabil, levende og hurtig båd i forhold til dens alder. Den er specielt hurtig i let mellemluft 3 – 8 sekundmeter. For at man skal få fuld glæde af dens sejlegenskaber, skal man trimme båden omhyggeligt efter vindforholdene. Så vil man opleve en båd, der nok er forholdsvis rank og sejler med en let krængning, og der har en slutstivhed, så man altid føler sig tryg i båden.

I sejlads i 0 – 6 m/sek. kan bruges genua 1. Den må ikke være for flad men have den rigtige kurve og dybde. Farten i kryds på fladt vand skal ligge på 5,1 – 5,3 knob. Gå ikke for højt men styr efter ticklers’ene. Skift hellere forsejl, hvis det blæser for meget. Genuaen skal skødes langt tilbage således, at underliget står i en blød bue, og agterliget tvister i den øverste trediedel.

Fra 6 – 12 m/sek. kan man anvende en HA-fok på 100% eller 110%. Denne skødes inderfor vanterne og det er et sejl, der er meget let at vende med. Derfor er det et pragtfuldt tursejl og godt til kapsejlads, da man kan klare sig i alt slags vejr med dette sejl. Man skal dog rebe storsejlet, hvis det blæser over ca. 10 m/sek.

Storsejlet er det vigtigste sejl. Hvis det er for hult (og det ser man tit på gamle sejl), bliver der stort rortryk, og båden krænger meget og bliver luvgerrig. Mange mener, at bådens luvgerrighed skyldes, at bådens skrog er fejlkonstrueret. Dette er ikke tilfældet. Men man skal sørge for, at have et storsejl, der kan flades godt.

Båden er oprindelig tegnet med mange andre sejl, men det er vores erfaring, at de nævnte sejl foruden en lille fok er fuldt tilstrækkeligt. Mange både i dag er forsynet med rullegenua, og dette fungerer perfekt til tursejlads. Yderligere oplysninger se også menupunktet:  "Spørg os /Tips".


Interiør-mål for Shipman 28

Bådens interiør-mål



BILAG
(Link 01-27)


Link 1


Håndbog Shipman 28
(svensk udgave)

02 Indholdsfortegnelse         
03 Indledning                      
Båden       
04 Plan- og længdesnit       
05 Rig og sejl                     
06 Opstalt med sejl             
07 Tekniske data                 
08 Søsætning og rigning      
09 Hynder / Trimror              
10 Kølen / El-diagram          
11 Bådstativet                     
12 Vinteropb. / Forårsklarg.  
13 Skader i glasfiberlaminat  
14 Reparation af glasfiber     
Motoren      
15 Tekniske data                 
16 Start af motor                 
17 Betjening af motor           
18 Drift / Stop / Eftersyn       
19 Efter optagn. / Klargøring  
Sejling       
20 Om sejl og sejling           
21 Spiler / Betjen. af trimror   
22 Ankring og fortøjning        
23 Typeregler (1: Shipman 28
24 Typeregler (2: Shipman 28
                                   

Link 25

Link 26


Bådnyt, nr 9 - 2001

27 Test af Shipman 28           












TILBAGE





PeakCounter